- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Klar frifindelse til SAS i provisionssagen

SAS blev pure frifundet og DRF skal betale 150.000 i sagsomkostninger. Dommen levner ringe muligheder for at sagsøge andre flyselskaber.

I dag kl. godt 12 oplæste Højesteret sin kendelse i sag nr. 474/2003, Danmarks Rejsebureau Forening og Wasteels Rejser mod SAS.

Højesteret stadfæster utvetydigt landsrettens dom fra sidste år. Og på et af de punkter, hvor parterne var særlig spændt på dommens udfald, levnes DRF meget ringe muligheder for at forfølge sagen overfor andre flyselskaber. Højesteret siger nemlig, at SAS’ nettoprissætning kombineret med at flyselskabet selv opkræver et gebyr hos kunderne ved direkte salg, er udtryk for, at agenterne opnår en rabat, og at SAS derfor lever op til sine forpligtelser. Højesteret finder det derfor “unødvendigt” at tage stilling til, om også de ydelser, som følger af de såkaldte SAP-aftaler, kan anses for et vederlag, der er omfattet af IATA’s aftaler med rejsebureauerne.

Den fulde dom kan allerede nu læses her på siden. For Højesterets eget resumé af dommen, se http://www.domstol.dk/page335.aspx?newsid335=702
Hverken SAS eller modparten har indtil nu ønsket at kommentere Højesteretsdommen.

Skrevet af