Prisen på råolie ned i laveste niveau i to måneder
Når oliepriserne falder lysner det for flyselskaberne. I går gik prisen ned for en tønde råolie til dollar 33,70, hvilket er det laveste i to måneder. Prisen skal dog under 30 dollar, før kalkulerne holder i de fleste flyselskaber. Alligevel steg British Airways aktie med et par procent, mens Lufthansa steg 1,5 procent i modsætning til SAS, der fortsat falder. I går med godt en procent.
Der er udsigt til yderlige prisfald. Dels er der igen ro i de norske oliefelter, dels er olien igen begyndt at flyde fra Irak, og endelig har Opec vedtaget at forøge produktionen fra juli, ligesom de amerikanske olielagre er større end forventet.