- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Så er de 11 i Oneworld

Mexicana og dets datterselskaber er netop landet i Oneworld.

I går, tirsdag, blev Mexicana 11. flyselskab i Oneworld-alliancen. Dermed har Oneworld overhalet Skyteam-alliancen, der efter Continental sidste måned forlod Skyteam til fordel for Star Alliancen har 10 medlemmer. Star Alliancen er suverænt størst med 25 flyselskaber.



Udover Mexicana er også dets datterselskaber, MexicanaClick og MexicanaLink, med under Oneworld. Mexicana-selskaberne betjener 67 destinationer i 14 lande, heraf 37 i Mexico. Mexicana havde i fjor 9 mio. passagerer, mens MexicanaClick transporterede 2,2 mio.



Ifølge Oneworld har alliancens medlemmer nu flyvninger til 750 lufthavne i ca. 150 lande med 8.500 daglige flyvninger. Sidste år havde Oneworld-medlemmerne ca. 330 millioner passagerer.



Oneworld er eneste af alliancer med flyselskaber i Syd- og Mellemamerika – udover Mexicana også chilenske LAN Airlines og dets datterselskaber i Argentina, Ecuador og Peru.



Oneworld tæller foruden Mexicana også American, British Airways, Cathay, Finnair, Iberia, Japan Airlines, LAN, ungarske Malev, Qantas og Royal Jordanian.



Næste år er der bebudet endnu en familieforøgelse i Oneworld, nemlig russiske S7 Airlines.

Skrevet af