Tabet af Maersk Air vil få handlingselskabet til at kapitulere, vurderer nyhedsbrev
Det er nyhedsbrevet Travel People, som skriver at Servisair formentlig ikke kan overleve tabet af Maersk Air som kunde. Nyhedsbrevet henviser til de mangfoldinge problemer, Servisair har haft med at klare handlingopgaverne for Maersk Air, og vurderer det derfor som helt usandsynligt, at Sterling skulle vælge at forlade SGS til fordel for Servisair, når Maersk Air bliver inkorporeret i det islandsk ejede lavprisselskab.
Travel People spekulerer videre, at Sterling muligvis vil forlade sin nuværende samarbejdspartner, SGS, til fordel for den tredje handlingaktør i Kastrup, Novia. Ifølge nyhedsbrevet forhandles der med handlingselskabets ledelse herom.