- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthavnen sætter ny rekord med Store Rejsedage

Københavns Lufthavn får denne sommer over 40 Store Rejsedage med mindst 25.000 afrejsende passagerer. ”Det tal slår alle rekorder,” siger passagerchefen.

Københavns Lufthavn opdeler Store Rejsedage i to kategorier. Mens der på en normal dag er ca. 21.000 afrejsende passagerer, er Store Rejsedage når der forventes over 25.000 afrejsende flypassagerer – og så de ekstra store dage med over 29.000 afrejsende.



Der har allerede været nogle af de ”mindre” Store Rejsedage – men de helt store, med mindst 29.000 afrejsende passagerer i denne måned, bliver:

17., 24., 26., 27., 29. og 30. juni.



I juli er der fem dage, hvor der forventes mindst 29.000 afrejsende passagerer – altså næsten 50 % flere end på en ”gennemsnitlig” dag i lufthavn.

De fem dage er den 1., 2., 3., 8. og 15. juli.



Listen over Københavns Lufthavns forventede Store Rejsedage kan ses ved at bruge denne adresse på lufthavnens hjemmeside:



cph.dk/CPH/DK/MAIN/Sommer+i+lufthavnen/Kalender/Store+afrejsedage.htm



HB

Skrevet af