- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthansa har succes med Private Jet koncept

Forlænger aftale med NetJets i yderligere fem år


Lufthansa Private Jet har udviklet sig til en succeshistorie for selskabet, Således kunne Lufthansa notere en stigning på 13 % i antallet af gennemførte flyvninger indenfor dette segment sidste år, og der blev dagligt gennem året reserveret op til ti private fly.

”Vi glæder os over, at vores produkt allerede efter så kort tid har manifesteret sig på markedet. Lufthansa Private Jet er blevet en fast bestanddel af vores full-service strategi,” fortæller Thierry Antinori, Executive Vice President Marketing and Sales fra Lufthansa Passenger Airlines. ” Vores kunder sætter specielt pris på muligheden for at kunne gøre brug af Lufthansas First Class faciliteterne og dermed gøre deres rejse endnu mere bekvem.”

Kontrakten med NetJets bliver derfor forlænget med fem år og samarbejdet vil blive intensiveret yderligere, hvilket indebærer at flere fly står klar for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel fra Lufthansa Private Jet.

”Det danske marked er endnu ikke den store aftager på Lufthansa Private Jet, men vi forventer os mere og mere af salget, jo mere danske virksomheder får øjnene op for dette produkt. I stedet for at investere i et privat firmafly, som medfører en masse høje omkostninger og besvær, kan også danske virksomheder med fordel gøre brug af Lufthansa Private Jet, som kan reserveres til at flyve fra en hvilken som helst lille som stor lufthavn i hele Danmark”, siger flyselskabets danske country manager John Nielsen.

Skrevet af