- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Canadisk storby viste flaget i København

TURISME: Vestcanadiske Edmonton i delstaten Alberta besøgte i går København og viste flaget for ca. 30 rejsebureauagenter. Icelandair har næsten helårlig rute til millionbyen med Nordamerikas største shoppingcenter.

Fra sammenkomsten i går i København, fra venstre account manager i Icelandair, John Rasmussen, og salgschef i Danmark, Sigridur ’Sigga’ Sveinsdottir, travel trade manager Katherine Florence fra ExploreEdmonton.com og international salgschef Adrian Warchola fra lufthavnen i Edmonton.

TURISME: Vestcanadiske Edmonton i delstaten Alberta besøgte i går København og viste flaget for ca. 30 rejsebureauagenter. Icelandair har næsten helårlig rute til millionbyen med Nordamerikas største shoppingcenter.

Siden 2014 har Icelandair fløjet til Edmonton i den canadiske provins, Alberta. Ruten flyves i højsæsonen dagligt samt op til fem gange om ugen uden for højsæsonen, mens Edmonton ikke trafikeres af Icelandair mellem januar og marts.

Edmonton er bl.a. indfaldsport til Rocky Mountains ligesom lufthavnen har en lang række ruter til Canada samt USA og Mexico.

Edmonton har også Nordamerikas største shoppingmall, West Edmonton Mall, med over 800 butikker, ligesom den er tæt på en række nationalparker, f.eks. Elk Island, med masser af bisonokser.