- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Carnival bestiller endnu tre skibe

Carnival Corporation har bestilt et krydstogtskib til Costa Cruises og to til koncernens Aida Cruises.

Der er skrevet kontrakt med italienske Fincantieri om bygning af et 132.000 tons skib med plads til 4.928 passagerer med levering i oktober 2014 til Costa Cruises.  Samtidig er der indgået aftale med japanske Mitsubishi Heavy Industries om bygning af to 125.000 tons skibe, hver med plads til 3.250 passagerer og til levering i marts 2015 og marts 2016 til Aida Cruises.

Med de nye ordrer har Carnival-koncernen lige nu 10 krydstogtskibe i ordre. Tre leveres i 2012, to i 2013, to i 2014, to i 2015 og et i 2016.

 

Det nye Costa skib skal efter planerne erstatte det ældre Costa Marina, som forlader selskabet til november i år.

Skrevet af Flemming Juul