- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cathay tilbage på toppen

FLYSELSKABER: Cathay Pacific jubler over, at Oneworld-medlemmet fra Hong Kong for fjerde gang vinder Skytrax-prisen som ”Verdens Bedste Flyselskab.” Ifølge Skytrax er undersøgelsen, som giver vindere i en meget lang række af kategorier, baseret på interviews med 18,8 mio. flypassagerer verden over.

Cathay Pacifics koncernchef, Ivan Chu, modtager prisen fra Skytrax.

FLYSELSKABER: Cathay Pacific jubler over, at Oneworld-medlemmet fra Hong Kong for fjerde gang vinder Skytrax-prisen som ”Verdens Bedste Flyselskab.” Ifølge Skytrax er undersøgelsen, som giver vindere i en meget lang række af kategorier, baseret på interviews med 18,8 mio. flypassagerer verden over.

Cathay Pacific vinder atter prisen Skytrax-prisen som Verdens Bedste Flyselskab – Cathay vandt også prisen i 2003, 2005 og 2009.

Den seneste Skytrax-undersøgelse er baseret på interviews med 18,8 millioner flypassagerer fra 160 lande verden over foretaget fra august sidste år til maj i år og som dækkede 245 flyselskaber verden over. I alt omfatter Skytrax-undersøgelsen 41 områder.

Cathay Pacifics koncernchef, Ivan Chu, der modtog prisen ved denne uges Farnborough Air Show, siger: ”Jeg er stolt over at Cathay og Hong Kong får prisen.” Han takkede Cathays 21.000 ansatte og mindede om selskabets mange forbedringer.

De øvrige flyselskaber i kategorien Verdens Bedste Flyselskab var efter Cathay disse: Qatar Airways, Singapore Airlines, Emirates, Turkish Airlines, All Nippon Airways, Garuda Indonesia, Asiana Airlines fra Sydkorea, Etihad Airways og Lufthansa.