- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny snestorm i USA og nye problemer

Danmarks Rejsebureu Forening vil have møde med SAS for opklaring af, hvem der bærer ansvaret for passagerene.

Endnu en gang i år er der snestorm over New York og dele af Midtvesten, hvilket igen giver problemer for flytrafikken. Det har været tilfældet mange gange denne vinter, selv om man skulle tro, det nu er overstået i og med, at foråret banker på, og temperaturen i dag i Danmark kommer op over 20 grader.



Så varme forhold er der ikke mellem passagererne og flyselskaberne. Især ikke over for de amerikanske, som betragter vejret som force majeure, mens de europæiske flyselskaber påtager sig et større ansvar – og ikke betragter det som den store overraskelse, at der kan komme sne i den skandinaviske vinter eller i den nordamerikanske for den sags skyld.



EU’s krav om passagerers rettigheder står netop foran en stramning, mens man i USA ikke er kommet længere end til at diskutere, hvor mange timer passagererne må sidde i et fly under en ekstrem vejrsituation. Rekorden i år var 12 timer. Det vil kongressen nu have ned til maximalt tre timer.



Flere danske passagerer er kommet i klemme i systemet, og det vil Danmarks Rejsebureau Forening nu have et møde med SAS om, og have afklaret problemet bl.a. om ansvar for feedertrafik til og fra turen over Atlanten. Netop nu er SAS og DRF ikke enige i det spørgsmål.



Take Off tager fat på hele problematikken og belyser ud fra eksempler, hvad der kan ske, når det sner i New York. Take Offs store apriludgave kommer på fredag bl.a. med et tillæg om Tyrkiet, som trykkes i 100.000 eksemplarer.

Skrevet af