- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny søgemaskine for fly, hotel og bil-leje

Onindo er en ny søgemaskine med fokus på rejsebranchen.

Modsat de traditionelle fly, hotel og bil-booking sites, så formidler Onindo ikke selv bookingen til forbrugeren.

Tjenesten søger derimod blandt andre hjemmesider og samler tilbuddene, hvorfra forbrugeren let og hurtigt kan få et overblik.

”Da én rejseformidler aldrig er den billigste på samtlige destinationer, er behovet for en uvildig søgemaskine tydelig, da det i dag er svært for forbrugeren at skabe sig et overblik over rejsebranchens mange tilbud.” siger direktør Bo Krogsgaard, Onindo.

Han er sikker på, at kundeloyaliteten er så lav, at prisen er det afgørende for, om folk vælger en rejse hos et selskab frem for et andet.

Ifølge Onindo er hjemmesiden blevet mødt med så stor og overvældende interesse fra rejsebranchens selskaber, danske som internationale, så det har været umuligt at følge med. Derfor er der endnu ikke fly og bil-leje klar på Onindo, men det skulle ske meget snart, lyder det i en pressemeddelse fra firmaet.

Se beta-versionen på www.onindo.com.

Skrevet af