Kun i britiske lufthavne er der forbud mod mere end et stk. håndbagage om bord på flyene, og det måtte få konsekvenser.
Af en eller anden uforklarlig grund er samtlige passagerer i britiske lufthavne underlagt en restriktion, der forbyder mere end et stk. håndbagage medbragt på flyene. Det generer især business kunder, der kan have mange værdifulde papirer og tegninger med, foruden den personlige, nødvendige bagage. Inklusive laptop.
I går sagde formanden for British Airways, Marton Broughton, i forbindelse med årsregnskabet: “Vi har set tilbagegang på vores oversøiske ruter. Vi er ramt af restriktioner om tilladt bagage i kabinen.
Storbritannien er eneste land i verden, inklusive USA, som ikke tillader mere end et stk. bagage op i flyene , og håndhæver det bastant i lufthavnene.
En britisk passager, fra New York eller fra Gibraltar kan ankomme til London med to stk. håndbagage, og ende med at blive frataget det ene, når de skal flyve videre. De forstår det simpelthen ikke.”
Årsregnskabet udviste et fald i indtjeningen på 13 procent på grund af en række negative begivenheder.
Alligevel sagde selskabets præsident Willie Walsh nogenlunde tilfreds. “Et stærkt resultat i et udfordrende år. Salget voksede 3,4 procent” fastslår han.