- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cimber Sterling og håndboldkonflikt i reklamerne

Team Danmark på vej ind som mægling, og imens er Cimber Air gået i tænkeboks om sponsoratet skal fortsætte, men prøver nu at vende det hele til noget positivt.

I helsides annoncer tager Cimber Air nu aktiv del i konflikten mellem herrelandsholdet og Dansk Håndbold Forbund som hovedsponsor med branded Cimber Sterling, der kom til i sidste øjeblik, da forbundet ikke kunne finde nogen sponsor forud for VM.



Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at konflikten handler om løn til spillerne, når de er på landsholdet. Ikke om at spille i dragter med Cimber Sterling, som nogen har fået indtrykket af.



I annoncerne hedder det: “Vi kan samle jer på ganske få timer, hvis I vil tale sammen. Samtidig vises Europakort med alle ruter fra København, hvor bl.a. Barcelona er indtegnet med Bo Spellerberg og Billund med træner Ulrik Wilbek samt København med Dansk Håndbold Forbund.”



Foreløbigt har Cimber Air officielt meldt ud, at man overvejer, om man vil fortsætte sponsoratet, hvis beløbsstørrelse aldrig har været offentliggjort. Men det er i alle tilfælde en betingelse, at den rigtige påklædning kommer på plads.

-ejv


Skrevet af