- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Enighed i EU om krav til annoncering

Både EU og Parlamentet kræver hele beløbet - også sikkerhedsafgift - for en flybillet eller rejse med i annonce eller anden publikation, hvis man vil drive forretning i et EU-land.

Hvis et flyselskab, krydstogtselskab eller rejsearrangør vil virke inden for EU skal hele prisen offentliggøres. Ikke noget med skjulte tillæg eller skatter og afgifter, der kommer til senere, men som er en forudsætning for rejsen.



Det blev der i går enighed om mellem EU Kommissionen og EU Parlamentet. Repræsentanter for parlamentet krævede for eksempel “at flypassagerer har ret til at få fuld information om den samlede pris, de skal betale”. Alt andet fører til at vildlede kunderne.



Det blev også noteret, at sikkerhedsafgifter i lufthavne har det med at stige mere end selve transportprisen. “Derfor skal de også anføres i billetten separat, så kunden kan se, hvad det koster” eller “oplyses til kunden ved køb af billet”.




Skrevet af