- STANDBY.DK - https://standby.dk -

BA sendte rent bagagefly til USA

Heathrow er ikke altid lykken. Forleden gik det helt galt. 7.000 stykker bagage blev tilbage.

London Heathrow og Paris de Gaulle er to af Europas største lufthavne – og begge notorisk berygtede for at bagagen ikke altid følger passageren. Forleden betød kombinationen af en kraftig storm i England og tekniske problemer med Heathrows bagageanlæg, at nogle passagerer fløj fra lufthavnen uden bagage; f.eks. rejsende fra USA som via Heathrow skulle til Danmark.



Mere galt var det fra Heathrow mod USA. Tusindvis af Heathrow-passagerer landede i USA uden bagage. British Airways meddelte tirsdag, at det indsatte et rent kuffert-fly til USA med alle de amerikanske passagerers agterudfløjne bagage. Der var ingen passagerer med flyet, selv kabinen var proppet med bagage.



Kombinationen af stormen og de tekniske problemer i Heathrow betød, at mindst 7.000 stykker bagage blev tilbage; tirsdag var endnu 4.000 stykker i Heathrow, men alt skulle nu være fløjet til USA…

Skrevet af