- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Emirates åbner limo-transfer i Venedig

Den enestående transfer starter 1. juli, når Emirates åbner sin non-stop flyvning fra Dubai til kanalbyen

Emirates Water Limousine er udelukkende for rejsende på Emirates første- og business klasse ved ankomst og afgang i Venedig. De særlige luksusfartøjer får deres egen ponton lige ved Venedigs Internationale Lufthavn.

Den forholdsvis korte og særdeles smukke sejltur betyder, at Emirates kunder slipper for den ofte meget langsomme trafik på vejene mellem lufthavn og by.

Ghaith Al Ghaith, Emirates executive vice president, commercial operations worldwide, siger:
“Vi har været begejstret for muligheden, siden vi begyndte at forhandle om den for nogen tid siden og som nu er mundet ud i en attraktiv aftale for vore kunder”.

Al Ghaith tilføjer, at Emirates har en stærk tradition for at gå forrest med nye tilbud. Vand-limousinen vil I første omgang fungere i en tre måneders prøvetid og bliver herefter revurderet.

Venedig er Emirates tredje destination i Italien, hvor man i forvejen flyver på Milano og Rom. Selskabet vil benytte en Airbus A330-200 på ruten, som beflyves fem gange om ugen.

Skrevet af