- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Charterbranchen hårdt presset

Den usædvanligt varme sommer i kombination med en betydelig overkapacitet betyder færre charterkunder i Jylland. I Juli var der 8% færre passagerer med charterfly fra de jyske lufthavne Billund og Aarhus havde færre rejsende, mens Aalborg havde en mindre fremgang.

”Vi har haft en dræbende cocktail med stor overkapacitet og en usædvanlig varm sommer. Det har i høj grad været en stor udfordring for charterbranchen”, siger Jan Vendelbo, direktør i Spies til epn.dk.

”Vi har hård konkurrence fra selskaber som Ryanair og Norwegian og samtidig har SAS for første gang haft direkte flyvninger til destinationer ved Middelhavet. Det betyder alt for mange flysæder til salg”.

Selskabet har måttet sælge de sidste rejser med store rabatter, hvilket er usædvanligt i juli.

Star Tour har også måttet sælge rejserne med rabat: ”Impulskøberne har fået sig en billig ferie”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Selskabet har i år for første gang placeret sit eget charterfly i Billund og Stig Elling erkender, at selskabet har haft for stor kapacitet på det jyske marked.

Tabet af chartergæster har været størst i Billund Lufthavn med 10% færre rejsende. 149.000 rejste med charterfly mod knap 166.000 sidste år. Aarhus Lufthavn havde 7.000 charterrejsende mod 8.000 året før. Kun Aalborg Lufthavn havde mere chartertrafik med knap 34.000 gæster mod 32.000 i samme periode sidste år.