- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Chauffører og vognmænd sigtet

Efter en razzia i weekenden i Rødby er ni chauffører og otte vognmænd i 10 sager sigtet for fusk med køre-hviletidsbestemmelserne.

Der blev stoppet 66 busser, hvoraf de 44 var udenlandske. Operativ leder i Rigspolitiets Tungvognssektion fortæller, at man i razziaen har koncentreret sig om skibusserne. Her viste det sig, at chaufførerne i ni af busserne ikke havde fået tilstrækkelig hvile, mens der i et tilfælde var tale om forkert indstilling af apparaturet.

Ud af de 10 sager vedrører de seks udenlandske busselskaber og de fire berører danske, skriver bt.dk.

Skrevet af Flemming Juul