- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Chokerede flypassagerer

Ved en fejl udløste piloten på et British Airways fly en melding over højttalerne om, at flyet ville nødlande på havet.

Flyet var på vej fra Miami til London Heathrom med 275 passagerer og befandt sig over Atlanterhavet i nattetimerne, da beskeden blev sendt ud over højttalerne, skriver ekstrabladet.dk.

 

Ifølge avisen The Telegraph fortæller en passager, at klokken var tre om natten, da man fik at vide, at flyet ville lande på havet, hvilket førte til dødsangst, gråd og skrig blandt de vækkede passagerer.

 

Umiddelbart efter kom en ny besked, som gik ud på, at passagererne blot skulle ignorere den foregående meddelelse.

 

British Airways undskylder episoden, der angiveligt skyldes, at piloten kom til at trykke på ’en forkert knap’.

Skrevet af Flemming Juul