- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cimber-fly sikkerhedslandet

En Boeing 737-700 med 119 passagerer på vej til Thessaloniki, måtte returnere til CPH af frygt for ødelagte hjul.

Sikkerhedslandingen forløb helt uden problemer og var resultatet af, at et fly, der lettede lige efter Cimber Sterling flyet, mente at have observeret dæk-rester på startbanen. Det blev tjekket af personale fra lufthavnen, som ikke fandt noget. Heller ikke Cimber-kaptajnen havde indikationer på, at der skulle være noget galt, skriver politiken.dk.

Ifølge Line Unold, kommunikationsmedarbejder hos Cimber Sterling, fløj flyet lavt hen over kontroltårnet, hvor man heller ikke kunne se noget forkert, men for at være helt sikre, valgte flyselskabet at gennemføre en sikkerhedslanding i København inden driften blev genoptaget.

Skrevet af Flemming Juul