- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cimber Sterling åbner fire nye ruter

Nye ruter til Gran Canaria, Tenerife og Madeira og ekstra afgange på eksisterende ruter, for at dække danskernes rejsebehov.

Salget af Cimber Sterlings flybilletter til sol-destinationer i Europa går bedre end forudset:

”Det er dejligt, at danskerne vælger at rejse med Cimber Sterling i så stort et omfang. Jeg er sikker på, at det er fordi vi er indbegrebet af solid dansk kvalitet”, siger Bjarne Rasmussen, salgs- og marketingdirektør i Cimber Sterling.

 

Cimber Sterlings nye ruter åbner i sensommeren og efteråret, men salget er allerede i gang nu. Ruten til Gran Canaria flyves både fra København og Billund. Ud over de fire nye ruter, lægger Cimber Sterling ekstra afgange ind i skolernes sommerferie.

 

”Der er flere af vores faste ruter, der er så meget run på, at vi har valgt at lægge nogle ekstra afgange ind, ” fortæller Bjarne Rasmussen. ”Det gælder blandt andet til Málaga og Athen i juli og fra september og oktober til Sunny Beach, Kreta og Mallorca.”

Skrevet af Flemming Juul