- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cimber Sterling øger på Aalborg

Passagertallene viser, at Cimber Sterling fortsætter væksten på ruten mellem Aalborg og København.

I april kunne Cimber Sterling konstatere en vækst på knap 25%, og salgs- og marketingdireltør Bjarne Rasmussen er glad for, at Aalborg-kunderne tilsyneladende foretrækker selskabet i den hårde konkurrence.

 

Når AaB spiller pokalefinale i Parken Kr. Himmelfarts dag, indsætter Cimber Sterling ekstra afgange, for at imødekomme efterspørgslen fra de fodboldinteresserede Nordjyder. Hvis efterspørgslen er til det, indsættes muligvis endnu en afgang fra Aalborg til København torsdag formiddag.

 

Også på den direkte rute mellem Aalborg og Malaga, udvides fra den 1. juli med endnu en ugentlig returflyvning hver onsdag.  Dermed tilbyder Cimber Sterling to ugentlige direkte flyvninger mellem Aalborg og Malaga, onsdag og lørdag.  

Skrevet af Flemming Juul