- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cimber tredobler til Norrköping

Det danske lavprisselskab indsætter for første gang en Boeing 737-700 på ruten mellem København og Norrköping.

Cimber Sterling har åbnet for bookning til sommerfartplanen til Norrköping. En af nyhederne er at selskabet øger kapaciteten på morgenafgangene og indsætter en B737-700 med plads til 148 passagerer, hvilket tredobler kapaciteten.

  

”Vi øger kapaciteten samtidig med, at vi sænker priserne og lancerer en svensksproget hjemmeside”, siger Bjarne Rasmussen, salgs- og markedschef i Cimber Sterling. ”Nu bliver det enklere at rejse til eksempelvis Bruxelles, Prag, London og Oslo for vores rejsende, som flyver direkte fra Norrköping.

 

Boeing 737-700 sættes ind på morgenflyvningerne og den sene ankomst til Norrköping fra København. En ATR 42/72 flyver om eftermiddagen.

Skrevet af Flemming Juul