- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Coronakrisen koster 40.000 jobs i dansk turisme

Statusanalysen fra VisitDenmark viser, at dansk turisme sidste år tabte 31 milliarder kroner i omsætning i forhold til 2019. Danmark forventes allerede i 2023 tilbage på

Den samlede jobeffekt af det tabte turismeforbrug i Danmark sidste år vurderes til mellem 40.000 og 44.000 fuldtidsbeskæftigede på årsbasis, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Statusanalysen fra VisitDenmark viser imidlertid også, at dele af dansk turisme havde en god sommer sidste år. Det skyldes ikke mindst mange danske og tyske turister i sommerlandet, hvor særligt camping, feriehuse og lystbådehavne har øget kyst- og naturturismen.

Målt på overnatninger forventes tilbagegangen for kyst- og naturturismen at ende på seks procent, mens den for storby- og erhvervsturismen ser ud til at blive 55 procent i 2020.

I pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet siger fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen: ”Corona-krisen har ramt dansk turisme hårdt i 2020. Derfor holder regeringen også hånden under dansk turisme med hjælpepakker og initiativer, som skal øge efterspørgslen, når tiden er til det.

Turisme er et vigtigt erhverv for Danmark, og derfor arbejder Det Nationale Turismeforum netop nu på en national strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, så vi i fællesskab kan styrke turismen og beskæftigelsen, samtidig med at vi udvikler grønne og klimavenlige tilbud til turisterne,” lyder det fra ministeren.

Først tilbage på 2019-niveau i 2023
Antallet af udenlandske overnatninger forventes først tilbage på 2019-niveauet i 2023, fremgår af de mange oplysninger og tal i Statusanalysen fra VisitDenmark. Her står blandt andet også:

I 2020 forventes antallet af danske og udenlandske turistovernatninger i Danmark at falde med 11,3 millioner i forhold til 2019.

Faldet i overnatninger forventes at medføre et tab i turismeomsætning på 31 milliarder kroner i 2020 sammenlignet med 2019.

Fra januar til november 2020 har 68 procent flere danskere overnattet i feriehuse sammenlignet med sidste år.

Danske hoteller har oplevet en tilbagegang i antallet af danske og udenlandske turisters overnatninger på 48 procent. I 2019 var der i alt 56,1 millioner turistovernatninger i Danmark og i 2018 en turismeomsætning på 132,5 mia. kr.

Hele VisitDenmarks statusanalyse kan ses via dette link.

Relaterede artikler:

Ny undersøgelse: Flest danskere på ferie hjemme

Nyt år med øget fokus på dansk indlandsturisme

Vi skal løfte dansk turisme igen i fællesskab