- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Costa Concordia på ret køl

Efter 19 timer hårdt arbejde er det lykkedes redningspersonalet at bringe det forliste krydstogtskib på ret køl.

Efter 19 timer hårdt arbejde er det lykkedes redningspersonalet at bringe det forliste krydstogtskib på ret køl.

”Operationen er fuldendt. Vi er nået nul grader”, sagde Franco Gabrielli, leder for det civile beredskab, som har det overordnede ansvar for projektet, skriver avisen.dk.

Det 290 meter lange skib – længere og dobbelt så tungt som Titanic – er gradvist løftet op, og enorme hejseværk og spil har placeret skibet på en kunstig platform, der er boret ind i den klippefyldte havbund.

Nu skal Costa Concordia forsynes med kæmpemæssige betonkasser på den side, der har ligget under vandet. Sammen med de vandfyldte betonkasser på den udvendige side, som var med til at rette skibet op, kommer de til at udgøre ’svømmebælter’, så det store skib kan bugseres bort fra katastrofestedet, hvorefter det skal hugges op.