- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Country manager for Emirates

Et nyt, dansk landekontor er under opbygning, og Teddy Zebitz er udpeget til at lede Emirates danske team.

Han tiltræder officielt som country manager 28. juni, og Teddy Zebitz første opgave bliver at få organisationen helt klar til lanceringen den 1. august.

 

Emirates nye country manager kommer med 26 års erfaring fra luftfartsbranchen, heraf 15 år i udlandet med længere ophold i bl.a. USA, England, Tyskland, Sverige, Kina og Thailand. Hans erfaring indbefatter bl.a. ansvar som vice president i SAS, bestyrelseserfaring fra ind- og udland, og han har tidligere deltaget i SIMI (CBS) advisory board for services education.

 

Teddy Zebitz har en MBA fra University of Leicester, executive uddannelse fra London Business School og har tidligere været en del af en af Transportministeriets tænketanke, samt foredragsholder på Center for Ledelse (CfL).

 

Skrevet af Flemming Juul