- STANDBY.DK - https://standby.dk -

CPH større end Arlanda og Bromma tilsammen

Den svenske regerings undersøger, Anders Sundström, vil gøre Arlanda til en nordisk storlufthavn og i 2038 flytte flytrafikken fra Stockholms citylufthavn Bromma til Arlanda.

Den svenske regerings undersøger, Anders Sundström, vil gøre Arlanda til en nordisk storlufthavn og i 2038 flytte flytrafikken fra Stockholms citylufthavn Bromma til Arlanda.

Bromma skal i stedet bebygges med 30.000 boliger, men selv om flytrafikken på Arlanda og Bromma lægges sammen, når den ikke op på niveau med Københavns Lufthavn, som sidste år havde 6,6 millioner flere udenrigspassagerer og næsten en million flere passagerer i alt.

Hans plan går samtidig ud på at udvide Arlanda med en fjerde landingsbane og en ny terminal. Han er løbet ind i hår kritik fra Skåne for slet ikke at nævne udviklingen for Sydsveriges store lufthavn i Københavnn. Den nuværende aftale for Bromma udløber i 2038 og derefter ser Anders Sundström ikke længere et behov for den centralt beliggende lufthavn.

”Arlanda skal kunne hævde sig over for andre nordeuropæiske lufthavne” siger Anders Sundström.

Kritikerne fra Skåne mener, at det er en fejl at have en national strategi, som i et internationalt perspektiv kun handler om at udvide Arlanda. CPH er Sveriges næststørste lufthavn, men ligger lige uden for landets grænser og er sammen med Øresundsbron en vigtig årsag til, at flere svenske virksomheder etablerer sig i Malmö.

Også i Stockholm retter erhvervslivet kritik mod at Bromma foreslås nedlagt. Stockholms Handelskammer vil både udvide Arlanda fortsat have Bromma som lokal lufthavn.

Heller ikke det store svenske indenrigsflyselskab BRA (Braathens Regional Airlines) synes om planerne, da Bromma er hub for selskabets flytrafik, skriver News Øresund.