- STANDBY.DK - https://standby.dk -

CPH udvider bagageanlægget

Siemens skal opgradere og udbygge lufthavnens bagageanlæg for 90 millioner kroner og CPH udbygger anlægget for i alt 250 millioner.

Formålet er at fremtidssikre anlægget, så lufthavnen kan håndtere op til 30 millioner passagerer om året og forbedre driftssikkerheden yderligere. Det moderniserede anlæg skal være klar til sommeren 2013.

 

”Vi har de seneste to-tre år løbende opgraderet bagageanlægget løbende og har fået en stærkt forbedret kapacitet, driftssikkerhed og stabilitet. Alle prognoser tyder på, at passagervæksten fortsætter de kommende år, og derfor starter vi til oktober den mest omfattende opgradering og udbygning af anlægget i dets levetid,” siger driftsdirektør Kristian Durhuus.

Ud over øget kapaciteten vil CPH stabilisere driften ved dublering af en del af anlægget, som vil minimere konsekvenserne af de driftsforstyrrelser, der ikke kan undgås.

Om- og udbygningen omfatter yderligere 2,5 kilometer bagagebånd og ca. 500 nye motorer bag anlægget. Desuden bliver kapaciteten til røntgenskanning øget væsentligt, ligesom transferkapaciteten øges.

”Vi bygger primært i de mere stille perioder, så vi kan have den nødvendige bagage- og check-in kapacitet til rådighed, selv om vi tager fx check-in pulte, ud af drift under ombygningen,” siger Kristian Durhuus.

Skrevet af Flemming Juul