LUFTHAVNE ”Københavns Lufthavn har i dag direkte flyforbindelser til 27 interkontinentale destinationer, og vi forventer vækst i de kommende år, derfor skal der Finger C udbygges nu”, siger teknisk direktør Christian Poulsen.

Samlet vil lufthavnen investere 250 millioner kroner i udvidelsen, så der bliver plads til de rejsende – og til flyselskaberne.
Der skal udvides med 2.900 kvadratmeter til passagererne og tre nye brobetjente standpladser til de store, interkontinentale fly, oplyser lufthavnen til Ritzau. Udbygningen af den finger, der sørger for at betjene passagererne på langruter og lande uden for Schengen, vil vare knap halvandet år.
Udbygningen er første skridt i den planlagte kapacitetsudvidelse. Desuden er lufthavnen i gang med renovering af den sydlige del af fingeren ved gates C34 og C37.
Thomas Woldbye, direktør i Københavns Lufthavn, kalder byggeriet et helt konkret eksempel på lufthavnen som World Class Hub, der handler om at blive Nordeuropas mest attraktive trafikknudepunkt.
”Udbygningen af Finger C er en godt eksempel på, at vi nu eksekverer og gennemfører vores World Class Hub strategi”, siger han.