- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cruises dropper Oslo for Göteborg

Med Oslofjorden ramt af lodsstrejke har flere krydstogtskibe, der skulle til Oslo, valgt Göteborg i stedet.

Indtil nu har Göteborg taget imod fire store krydstogtskibe og yderligere otte har meldt deres ankomst, skriver travelreport.se.

 

”Göteborg er et godt alternativ som cruisedestination og vi får en chance for at vise destinationen for rederier, som ikke tidligere har været her”, siger Sara Eriksson, ansvarlig for cruises på Göteborg & Co.

 

I alt handler det om cirka 24.000 krydstogtturister som får mulighed for at opleve Göteborg, der har to terminaler for krydstogtskibe i Frihavnen og i Arendal ved Volvomuseet, hvor de største fartøjer som ikke kan gå under Älvsborgsbroen, lægger til.

Skrevet af Flemming Juul