- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cykelsupersti indviet

Flere cykelsuperstier gennem 15 sjællandske kommuner skal give sjællænderne en grøn bølge hele vejen til arbejde.

Den første sti blev indviet lørdag og forbinder Albertslund med Vesterbro i København over 17,5 kilometer.

Sammen med en stor gruppe cyklister deltog Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, aktivt i åbningen af rute C99, som er den første af 26 superstier i hovedstadsområdet. Formålet er at få så mange som muligt til at vælge cyklen i stedet for bilen til og fra arbejde, skriver b.dk.

 

”Der er ny belægning på ruten, som er trukket op med en orange streg, så den er nem at følge. Der er grøn bølge med nedtællingsapparater ved centrale kryds, så man kan holde en passende fart”, fortæller Steen Christiansen.

 

For hver 1,6 kilometer er der cykelpumper og ved nogle af krydsene kan man støtte sig til gelændere, så man ikke behøver at sætte en fod på jorden.

 

Skrevet af Flemming Juul