- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Terroralarm mod Sterling-fly

Tre marokkanske mand blev lørdag anholdt i Malaga efter falsk bombetrussel mod Sterling-fly. De tre var passagerer på flyet fra Stockholm.

”Min kammerat har en bombe på sig,” sagde en af de tre til Sterlings kabinepersonale. Så da Boeing 737’eren fra Sterling landede lørdag formiddag i Malaga stod politiet klar. De tre marokkanere på 20 til 25 år blev taget til forhør af politiet, oplyser expressen.se.



De ca. 100 passagerer på flyet blev først informeret om det passerede efter landing, oplyser Sterlings kommunikationsdirektør, Niels Brix, til den svenske avis.

Skrevet af