- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rejsebureauforeningen stævner Delta Air Lines

Continental klarer frisag i første omgang, og har accepteret et møde om gebyrer på hjemmeside på næste fredag.

Danmarks Rejsebureau Forening er på vagt over for flyselskaber, som ikke følger højesteretsdommen i SAS-sagen, hvor dommen også fastslog, at flyselskaberne via salg på deres hjemmesider skal kompensere rejsebureauernes udgifter. I ifølge IATA har rejsebureauerne ret til et rimeligt honorar.



Det betyder tre aktuelle problemer, skriver DRF i sit nyhedsbrev. For det første en fælles retssag mod KLM sammen med den norske og svenske rejsebureauforening, fordi KLM kun tager 10 kr. for kunder, der køber direkte via flyselskabets hjemmeside. Den sag er udsat til 28. august for at vente på sagsøgtes svarskrift.



De to nye amerikanske selskaber på det danske marked, Delta og Continental, opkræver ikke noget ekstra tillæg – eller at kompensere rejsebureauerne på anden måde – derfor stævner DRF nu Delta Air Lines, som slet ikke har svaret på en henvendelse om sagen.



Continental er i samme båd, men har dog indvilget i at holde et møde om det aktuelle problem fredag den 30. juni for at se om man kan finde en fredelig løsning.

Skrevet af