- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Smyril Line i samarbejde med norsk rederi

Det færøske rederi Smyril Line og det norske Fjord Line er ved at søsætte et samarbejde om bl.a. at samordne færgetrafik.

Fjord Line og Smyril Line ønsker med det mulige samarbejde bl.a. at udvikle synergieffekter. Bl.a. kan de to rederier samarbejde på ruter når der er øget efterspørgsel og hvor indtjeningen er størst.



”Ved et samarbejde kommer også betydelige rationaliseringsgevinster via fælles ressourcedisponering inden for f. eks teknisk maritim drift, indkøb, salg og markedsføring og ved at samordne aktiviteterne i de havne, de to rederiers skibe anløber,” hedder det i en udtalelse fra dem ifølge Boarding.no



Rederierne kæmper bl.a. mod lavprisflybilletter og vil gennem det mulige samarbejde håbe at kunne øge sine passagertal og f.eks. transport af gods.



De to rederier betjener Nordsøen med sejlads mellem Danmark, Norge, Shetland, Færøerne og Island. det norske rederis skibe bliver i første omgang registreret i Færøerne Internationale Skibsregister (FAS).



Fjord Line har siden 1993 sejlet mellem det norske Vestlandet og Danmark – ligesom det har en rute til England.



Smyril Line knytter med sit nye skib, Norröna, Færøerne, Shetland og Island sammen med Norge og Danmark.



De to rederier har i alt 800 ansatte, fem skibe, en årlig omsætning på cirka en milliard norske kroner og betjener 700.000 passagerer.

Skrevet af