- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Pressen fik SAS til at fremskynde pressemøde

SAS skulle først i dag, torsdag, have holdt pressemøde om sin nye strategiplan – men delvist ukorrekte artikler fik SAS til at fremrykke pressemødet til onsdag.

”Kan jeg tage jakken af,” spurgte SAS’ koncernchef, Mats Jansson, sin pressechef, inden han gik på scenen onsdag eftermiddag i SAS’ svenske hovedkvarter.



Her fortalte han de cirka 50 mediefolk – Take Off var eneste danske rejsebrancheblad – at SAS fremover vil koncentrere sig om sit nordeuropæiske marked og derfor vil sælge Spanair samt sine mindretalsaktier i British Midland og Air Greenland – og indenfor de næste år skaffe 20 % flere passagerer.



SAS vil indlede drøftelser med tillidsrepræsentanterne i handlingselskabet SAS Ground Service og SAS’ Tekniske Service om et muligt frasalg. Men der er ingen endelig beslutning om et salg.



Som led i SAS’ strategiplan vil koncernen tilstræbe et årligt overskud på mindst 4 milliarder svenske kroner. Samtidig skal SAS’ omkostninger årligt nedbringes med 2,8 milliarder svenske kr.



HB

Skrevet af