- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Erhvervskunder kræver information om forsinkelser

Københavns Lufthavn og Naviair opfordres af erhvervsrejsebureauerne til at informere om forsinkede flyafgange.

Opfordringen kommer i kølvandet på nyheden om, at implementeringen af et nyt flyvekontrolsystem tvinger Naviair til at skrue ned for kapaciteten i Københavns Lufthavn i januar og februar.

”Hvis man forventer, at der kommer forsinkelser i peak hours, så vil jeg opfordre til, at kunderne får information i god tid. Jo før, man hører noget, jo mindre smertefuldt bliver det, og jo mindre kritik får lufthavnen og flyselskaberne. Det værste vil være, hvis vi ikke får mulighed for at orientere vores kunder på forhånd, for en times forsinkelse eller to betyder en hel del, hvis man skal nå et fly i Frankfurt,” siger Leif Rasmussen, direktør i erhvervsrejsebureauet Carlson Wagonlit i Danmark.

(Berlingske Tidende, d. 13. november, 2007)  

Skrevet af