- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Svenske rejsebureauer boykotter SAS

Efter SAS fra årsskiftet indførte nettopriser og afskaffede provisionen til rejsebureauerne er der tegn på, at rejsebureauerne forsøger at undgå at sælge SAS-billetter. Det viser en rundringning som Svenska Dagbladet har foretaget. Avisen ringede til syv forskellige rejsebureauagenter på det svenske rejsebureau Ticket for at købe den billigste billet mellem Stockholm Arlanda og London. Selv ...

Efter SAS fra årsskiftet indførte nettopriser og afskaffede provisionen til rejsebureauerne er der tegn på, at rejsebureauerne forsøger at undgå at sælge SAS-billetter. Det viser en rundringning som Svenska Dagbladet har foretaget.



Avisen ringede til syv forskellige rejsebureauagenter på det svenske rejsebureau Ticket for at købe den billigste billet mellem Stockholm Arlanda og London. Selv om SAS ifølge Svenska Dagbladet er flere hundrede korner billigere, foreslog seks ud af syv agenter at flyve med British Airways (der fortsat giver provision.)




Fire sælgere sagde, at der ikke var flere billige SAS-billetter, to sælgere fandt først SAS-billetten, da køberen bad om den – og kun en sælger foreslog SAS med det samme.



Tickets markedsdirektør siger til avisen, at der ikke fra centralt hold i bureauet er forbud mod at sælge SAS, ”men at det er blevet mere kompliceret at sælge SAS.”

Skrevet af