- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bravo Tours hjælper konkursramte turister

De fleste af Joy Travels kunder kommer på ferie trods konkursen.

Kunderne skal blot oplyse det bookingnummer, de har fået hos Joy Travel, så overfører Rejsegarantifonden det beløb, der allerede er indbetalt til Joy Travel oplyser direktør Peder Hornshøj.

Bravo Tours tilbyder de berørte turister rejser til blandt andet Kreta og Tunesien. Tunesien var et af Joy Travels populæreste destinationer. Her kan Bravo Tours dække begge rejsemål, Sousse og Djerba.

Mange af Bravo Tours’ rejsemål er de samme som Joy Travels. For at klare efterspørgslen forlænges perioden med ekstra fly til Kreta, hver mandag, og ekstra fly til Azorerne.

Derudover er der ledige pladser på afgange til blandt andet Mallorca, Rhodos, Malta og de populære feriebyer Alanya og Marmaris i Tyrkiet.

På hovedparten af Bravo Tours flere end 20 destinationer er der ledige pladser.

Skrevet af