- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lille flyselskab i Stillehavet får pris for service ombord

Air Tahiti Nui vandt Skytrax’ pris “Onboard Service Excellence for a Smaller Airline.”

Air Tahiti Nui’s flåde med kun fem Airbus A340-300 flyver mellem fire kontinenter og har ifølge engelske Skytrax den bedste service ombord blandt små flyselskaber.



I juni sidste år modtog Air Tahiti Nui for tredje år i træk Skytrax-prisen for bedste flyselskab i Stillehavet og for det bedste kabinepersonale i zonen Australien-Stillehavet.



Air Tahiti Nui, der åbnede for syv år siden, flyver fra Tahitis internationale lufthavn, Faa’a til New York, Los Angeles, Paris, Sydney, Auckland, Tokyo og Osaka.



Skytrax-panelet, der udvælger prisvinderne, består af direktører og andre ansatte hos Skytrax, som læner sig op ad en undersøgelse blandt 3.424 medlemmer af Skytrax’s Business Research Group. Disse, som kommer fra 59 lande og repræsenterer 78 nationaliteter, skal foretage minimum seks oversøiske tur-returrejser over en periode på 12 måneder.

Skrevet af