Rederiet køber skib til rute mellem Tyskland og Litauen, som kan tage 600 passagerer og en mængde gods.
Endelig købte DFDS et skib – også med plads til passagerer. Det skal indsættes på den travle rute over Østersøen mellem Kiel og Klaipeda og forventes at give pænt mertrafik som alternativ til vejen fra Tyskland gennem Polen på overfyldt vejnet.
Skibet købes af Grimaldi Holding og er den femte nybygning i en serie. Samlet udgifter for DFDS bliver 600 mio. kr. hvoraf de første 100 mio. kr. forfalder til betaling i år.
“Med den investering følger vi vores strategiske mål om at styrke og udvide vores rutenet, især med kombinerede fragt – og passagerskibe i Østersøen,” siger koncernchef Niels Smedegaard i en kommentar.