- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Galileo og Worldspan fusionerer

Konsolideringen i GDS industrien tager et tigerspring med fusionen mellem Galileo, der ejes af Travelport, og Worldspan.

Fusionen er forbundet med gensidige handelsomkostninger på i alt 1,4 mia. USD netto. Handlen skal først godkendes af en lang række konkurrencemyndigheder, og kilder tæt på handlen venter derfor at det vil tage mange måneder, måske over et år, før fusionen er en praktisk realitet på markederne.

Worldspan har gennemført en omfattende økonomisk omstruktureringsplan, som nu falder sammen med fusionsaftalen. Travelport har således ydet lån på I alt 250 mio. USD til Worldspan.

Fusionen mellem de to GDS giganter vil på sigt skabe en enhed, der har mere end 750 leverandører og bruges af godt 63.000 rejsebureauer. Worldspan vil implementere Travelport’s teknologiske platform, herunder online distributionsdelen, hedder det i en fælles presseudtalelse.

Skrevet af