- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Verdens syv nye vidundere

Efter en verdensomspændende internetafstemning er verdens syv nye vidundere udpeget i Lissabon.

Oldtidsbyen Petra i Jordan, Den Kinesiske Mur og Brasiliens kristusstatue i Rio de Janeiro er blandt verdens syv nye vidundere, som op mod 100 millioner mennesker har udpeget ved en afstemning på internet.
De fire andre nye vidundere er Perus Machu Picchu-ruiner, der symboliserer Inka-riget, Mexico’s Maya-ruiner, Colosseum i Rom samt Taj Mahal i Agra i Indien.
De syv vindere, der har muligheder for at generere enorme turistindtægter, blev lørdag offentliggjort ved et spektakulært show på Portugals Benfica-stadium i Lissabon lørdag aften.
Oprindelig var der 77 kandidater til prisen, men New7Wonders indkaldte et internationalt sammensat ekspertpanel på syv, der indsnævrede feltet til 21 nytårsdag 2006.
Af de syv traditionelle verdensundere, som alle ligger i det mellemøstlige område, er kun pyramiderne i Giza i Egypten bevaret i dag.
(Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten)

Skrevet af