- STANDBY.DK - https://standby.dk -

British Airways angriber lavprisflyselskaber

BA lancerer et online-værktøj, der skal sætte fokus på lavprisflyselskabernes skjulte ekstra-tillæg. Navnlig får ærkerivalerne fra Ryanair et spark i rumpen.

British Airways er ofte udsat for hård kritik af Ryanairs koncernchef, Michael O´Leary, der har det britiske selskab som et af sine “yndlingsofre” – udover naturligvis det hjemlige irske Aer Lingus.



Nu tager BA til genmæle gennem et nyt online-værktøj, der sætter fokus på lavprisflyselskabernes skjulte ekstra-tillæg, der kan give en ubehagelig overraskelse, når totalpriserne er beregnet. “Ofrene” i det nye initiativ er ikke overraskende Ryanair og Easyjet.



I en såkaldt “Value Calculator” kan rejsende beregne alle ekstra omkostninger fra lavprisflyselskabernes lave grundpriser, således at der ifølge BA kan laves en fair sammenligning, skriver Travelbroker.dk



Som full-service selskab er mange af de ydelser, lavprisflyselskaberne beregner tillæg for, inkluderet i totalprisen hos British Airways.



I grundeksemplet i BA Value Calculator er der hos Ryanair et tillæg pr. returrejse på ca. 3.300 kr. og hos Easyjet på ca. 700 kr. Hos British Airways er disse ydelser inkluderet i flybillettens pris.



Sammenligningen er baseret på en flypassager med 23 kg indchecket bagage, airport check-in, priority-boarding, betaling med kreditkort samt omkostninger til kaffe/te, alkohol og mad på flyvningen.



British Airways gør opmærksom på, at sammenligningen er opdateret den 19. juni og baserer sig på aktuelle informationer fra de to lavprisflyselskaber.



BA’s prissammenligner kan ses her

Skrevet af