Skal for FolkeFerie flyve til Senegal, som også Tjæreborg forsøgte at lancere for mange år siden.
Til vinter bliver der repremiere på Tjæreborgs lancering af Senegal som charterferiemål. Nabolandet til Gambia med 500 kilometer sandstrand, som slår Gambia med flere længder. Til gengæld er det så som så med de vilde dyr, bortset fra nationalparker med begrænset udbud.
Det bliver det nye charterselskab JetTime, der skal flyve for Dansk Folkeferie direkte til Dakar. Nøjagtigt som Sterling Airways gjorde det for Tjæreborg Rejser i 80èrne uden den store succes. Det sidste kan i høj grad skyldes, at Senegal var en del af et eksperiment med en Sterling Carvalle ombygget til ren 1. klasse med færre sæder og 1. klasses service fra champagne til udsøgte måltider.
I sig selv en spændende nyskabelse af et charterprodukt, som blot kom på det forkerte tidspunkt. Vi, der deltog i premiereflyvningen nåede at se og prøve de pragtfulde strande og gode hoteller, som i begge tilfælde var klart over Gambia standard. Men Senegal holdt – i modsætning til Gambia – ikke på det danske marked.
Nu mange år efter prøver så det nye charterselskab JetTime og DanskFolkferie. “Vi har valgt Senegal for at få muligheder for at smage på Afrikas natur og kultur,” siger charterdirektør Hans Okholm Vejrup fra FolkeFerie.dk.
Ham fremhæver de 500 kilometer sandstrand og landets glimrende køkken, som et af de bedste i Afrika. Alle deltagere bor i komfortable hoteller i byen Saly i det sydligere Senegal. En dejlig by lige ned til stranden. Og solen er man sikker på hele vinteren. I modsætning til så mange andre chartermål, når det er vinter i Danmark.
-ejv.