- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Den ’hemmelige’ A380-kunde afsløret

Det er den russiske multi-milliardær Roman Abramovich, som i forbindelse med Paris Air Show i juni, blev den første, der bestilte en Airbus A380 til privat brug

Ifølge den franske avis Le Figaro er det nu afsløret hvem den privatperson er, som købte gigantflyet  til privat brug. Avisen hævder, at det er den russiske multi-milliardær Roman Abromovich, som blandt andet er kendt som ejeren af det engelske tophold i fodbold, Chelsea, skriver jp.dk.

Flyet kan indrettes med plads til 840 economy-passagerer, hvis begge etager udnyttes mest muligt, men Airbus tilbyder naturligvis også individuel indretning. Kunne man forestille sig ejeren bo på første sal, mens fodboldholdet træner i stuen?

Roman Abramovich, der har sine penge fra russisk olie- og minedrift, menes at være god for omkring 122 mia. kr.

Skrevet af