- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Græsk flyselskab lukker for anden gang

Olympic Airlines’ overskudsgivende forretninger overføres til et nyt selskab, Pantheon, som skal være privatejet – men som f.eks. må flyve med de fem olympiske ringe i Olympics logo. Pantheon får 2/3 af Olympics nuværende omfang, det betyder bl.a. at 8.000 medarbejdere skal ud, og at antallet af flyruter reduceres. Den græske regering har med lige ...



Olympic Airlines’ overskudsgivende forretninger overføres til et nyt selskab, Pantheon, som skal være privatejet – men som f.eks. må flyve med de fem olympiske ringe i Olympics logo.



Pantheon får 2/3 af Olympics nuværende omfang, det betyder bl.a. at 8.000 medarbejdere skal ud, og at antallet af flyruter reduceres.



Den græske regering har med lige så stort held som den italienske – når det gælder Alitalia – søgt at finde en køber til Olympic.



Olympic Airlines’ forgænger – Olympic Airways – blev grundlagt af den superrige skibsreder Aristotle Onassis i 1957, da han overtog det græsk-ejede flyselskab TAE. Onassis solgte det tilbage til den græske regering i 1974.



Uduelig ledelse gav store økonomiske problemer i 1980’erne, fagforeningerne strejkede for et godt ord og regeringerne tvang Olympics ledelse til at ansætte en masse unødvendige medarbejdere – for at kunne sige, at man skaffe arbejdspladser, skriver Reuters.



I midten af 1990’erne begyndte EU for alvor at kigge på den ulovlige statsstøtte til Olympic og forlangte nedskæringer for at tillade ny statsstøtte.



I 2003 lukkede man Olympic Airways med al sin gæld og genåbnede butikken som Olympic Airlines, en slankere version af Olympic Airways, og den græske regering har siden prøvet at sælge flyselskabet,



I dag har Olympic Airlines 37 fly og 36 indenrigs og lige så mange udenrigs destinationer.

Skrevet af