- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ubegrænset rundflyvning i Norge

Fly fra København er inkluderet i Widerøes Norge Rundt-flybillet til 14 dages ubegrænset rundflyvning denne sommer.

Nordens største regionale flyselskab Widerøe tilbyder en Norge Rundt-flybillet inden for to uger i perioden 27. juni til 18. august. Med i prisen er flyv fra København til Sandefjord (syd for Oslo) eller Trondheim.



For 2.700 kroner flyves der fra København til Trondheim, hvorfra der kan flyves ubegrænset i to uger i Nordland mellem bl.a. Bodø, småbyer på Lofoten som f.eks. hvalsafaribyen Andenes, Vegaøerne, Helgelandskysten, gletcheren Svartisen og Tromsø.



For samme pris er anden mulighed at flyve fra København via Sandefjord og derfra videre til de dybe fjorde og stejle fjelde omkring Bergen og Stavanger.



Ved køb af to zoner, 3.400 kroner, er der adgang til nordlige turistattraktioner som Nordkapp med midnatssol indtil 29. juli, samisk kultur, den russiske grænse samt Barentshavet ved Kirkenes og Vardø.



Widerøes Norge Rundt-billet dækker fra en til tre zoner med skillelinier ved Trondheim og Tromsø. Ved at vælge tre zoner – til 3.400 kr. er der 35 flyvepladser at vælge imellem over alt i Norge.

Skrevet af