- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS-piloter bakker op om planen

Ingen overraskelse og meget betryggende. Sådan lyder den umiddelbare reaktion på SAS’ nye strategiplan fra piloternes formand, Mogens Holgaard.

SAS-piloternes formand Mogens Holgaard tager den nye strategiplan i stiv arm.
”Umiddelbart er det betryggende, og der er ingen overraskelser overhovedet. Nu skal der fokuseres på kernevirksomheden, nemlig luftfarten i Nordeuropa,” siger han til Business.dk.

At topchef Mats Jansson samtidig har meldt ud, at der skal spares 2,8 mia. svenske kroner, er heller ikke noget, der får pilotformanden til at ryste på hånden.

”Men jeg har dog lidt svært ved at se logikken i, at han vil forøge indtjeningen til fire mia. kr. og samtidig spare 2,8 mia. kr. For hvis man kigger på indtjeningskurven i år, er de fire mia. næsten i boksen, hvis du sparer 2,8 mia. Så det må siges at være en meget let kommerciel opgave at nå. Men omvendt, så bliver konkurrencen større, så det er helt logisk at fortsætte med at effektivisere,” siger Mogens Holgaard.

Skrevet af