Ilulissat Travel A/S og Grønlands Rejsebureau Incoming Ilulissat har i fællesskab stiftet et nyt turist-incomingbureau med base i Ilulissat.
Det nye bureau går i aktion den 1. januar 2007.
Navnet på bureauet bliver World of Greenland og det vil videreføre aktiviteterne fra Ilulissat Travel A/S og Grønlands Rejsebureau Incoming Ilulissat.
Det vil i overvejende grad være personale fra de stiftende selskaber, som vil tegne World of Greenlands profil.
Fokus vil fortsat være baseret på et tæt samarbejde med lokale partnere, outfitters, hundeslædekuske og fangere.
World of Greenland ser frem til et godt samarbejde med både nuværende og nye kunder og samarbejdspartnere.
World of Greenland vil få til huse i Grønlands Rejsebureaus nuværende lokaler i midten af Ilulissat.