- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dana Air må flyve igen

De Nigerianske myndigheder har ophævet flyveforbuddet, der blev indført, da selskabets MD-83 styrtede under indflyvning til Lagos Lufthavn 3. juni.

Begge flyets motorer satte ud samtidig og flyet styrtede i et beboelsesområde. 153 passagerer og 10 beboere blev dræbt ved styrtet.

 

I en udtalelse fra CEO Jacky Hathiramani hedder det blandt andet, at flyselskabet har gennemgået en meget grundig teknisk, operationel og finansiel renovering og er godkendt af myndighederne til at genoptage driften snarest muligt.

Skrevet af Flemming Juul